26-01-2024 16:23:53

TOZ MU 55-1 fripistol .22lr. Flot stand. Varenr.: P11552


Denne ret sjældne MU55-1 er den fripistol der konsistent holder det højeste gennemsnit. Finish er også sjælden god for russiske våben, faktisk er selv værktøjet i en bedre kvalitet end det plejer at være. Faktisk er det kun løbsvægten der er i den klassiske russiske kvalitet.

MU 55 har en række forbedringer/ændringer i forhold til den tidligere MU 35. Faldblokken aktiveres nu ved at klemme de to greb samme foran på aftrækkerbøjlen. Den øverste er en lås, den nederste spændgrebet. Systemet betyder man kan lade helt uden at påvirke håndfatningen. Pistolen er ikke den nemmeste at anvende og da reservedele er vanskelige at få fat i, må dette betragtes som specialist pistolen for entusiasten.

Pistolen er i flot stand stand og alle dele ser originale ud. Der er lidt mærker i skruernes kærver. Handskegrebet er i størrelse medium. Der er slebet i det rundt om forsiden og så meget at der mangler en bid træ foran ved grebsrammen.

Pistolen leveres i den originale kuffert med værktøj, manual og div. tilbehør.

Toz MU 55-1 .22lr. Pris 7.720,-
Pibelængde 28,7 cm. Totallængde 43,5 cm. Vægt 1.307 gram.

Pris: 7.720,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk

Indkøbsliste