31-03-2011 15:36:54
Shootmaster laserpatron

ShootMaster er en laserpatron, der indsættes i bøssen, som en almindelig patron - kun kal. 12. Den er baseret på den samme laserteknik, som mange kender fra den elektroniske"pegepind".
Ved affyring af bøssen udsendes der en laserstråle, der fremstår som en lysende rød prik i op til 30 meters afstand, i løbets centerlinie.
Dette er et uvurderligt hjælpemiddel til at sikre, at anlæg af bøssen bliver korrekt.
Dette vil naturligvis hjælpe til bedre skydning og hermed færre anskydninger.
Shootmaster findes i to udgaver. Standardmodellen fører vi ikke - vi tilbyder kun den proffessionelle, der har et kraftigt laserlys.
Opbygning:
Shootmaster er fremstillet i robust aluminium og drives af 2 almindelige AA- batterier.
Anvendelse: Shootmaster indsættes i et af haglbøssens løb, og ved affyring sluttes den mekaniske kontakt af bøssens slagstift via ´fænghætten´ ( 6 ). Derved sættes der strøm på laserdioden, som vil lyse med en klar rød laserstråle, med en diameter på ca. 1-2 cm, i op til 30 meters afstand
Elektronikken bag laserdioden sørger for at laserstrålen afbrydes efter et givet tidspunkt, selv om bøssen ikke knækkes med det samme. Dette tidsrum er indstilleligt mellem 0,3 og 3 sek. i spring af ca. 0,3 sek. varighed.
Indstillingen af tidsrummet foretages med en skruetrækker i den skrue, der findes forsænket i laser- og elektronikhuset ( 2 ).
|  |
Det er vigtigt at anvende en instrumentskruetrækker, der nøjagtigt passer til kærven. Hvis man ser nøje efter, vil man se, at den ene ende af kærven er forsynet med et lille pilehoved, der angiver retningen.
Når pilen peger mod `kl. 1´, er det den korteste tid , der gælder. Ved at dreje skruen med uret forøges tiden, indtil den når det maksimale, når pilehovedet peger mod `kl. 12´.
Ved levering er tiden sat til max., d.v.s at pilen peger mod `kl. 12´. Hvert skridt giver et lille klik, men da det er små komponenter, der anvendes, kan det ske at man har svært ved at opfatte dette klik. I så fald må man eksperimentere lidt. Såfremt skruen kommer til at stå mellem 2 klik, vil laserdioden lyse med den længste tid.
Alle mål på Shootmaster er lavet efter de officielle nominerede mål for en kal. 12 haglbøsse, d.v.s 18,52 mm i løbsdiameter, og 20,63 mm i kammerdiameter og de to O-ringe er tilpasset herefter.
Enkelte kunder har imidlertid våben, hvor boringen er "Overbore" eller "Backbore" hvorfor Shootmaster ikke slutter helt tæt i løb og kammer. Til imødegåelse af dette, vedlægges to extra O-ringe, der er i overstørrelse. Hvis man observerer, at Shootmaster ikke passer helt tæt i våbnet, kan man erstatte de påsatte O-ringe med de løse der leveres med.
Isætning af batterier: Shootmaster drives af to almindelige AA-batterier. ( Det er de cylindriske 1,5 V batterier, der anvendes i mindre lommelygter). Brug kun ALKALINE batterier. Batterierne indsættes ved at skrue laser- og elektronikhuset ( 1 ) ud af batterihuset ( 4 ). |  |
Sammenføjningen er vist ved ( 3 ). Når Shootmaster således er adskilt, isættes batterierne i batterihuset ( 4 ) idet det sikres, at den flade del af batterierne (minus polen) vender nedad mod den mekaniske indeholdt i kammerhuset ( 5 ), og den forhøjede del af batterierne ( plus polen ) vender opad mod laser- og elektronikhuset ( 1 ).
Derefter samles Shootmaster, og er klar til brug.
ADVARSEL:
Shootmaster indeholder en laserdiode, der udsender laserlys i overensstemmelse med definitionerne for laserlys type III A ( <5mW output ). Det kan medføre varig beskadigelse af øjnene, hvis man ser direkte ind i laserstrålen. Undgå at sigte på nogen person eller levende væsen, opbevar Shootmaster utilgængeligt for børn.
Garanti: Den generelle garanti bortfalder, såfremt Shootmaster er forsøgt adskilt udover, hvad der er beskrevet i det foregående, eller hvis den har lidt alvorlig overlast. Shootmaster er et præcisionsinstrument, og grov behandling, herunder f.eks. tab på gulvet, kan medføre , at kalibrering af laserstrålen samt elektronikken lider skade. Garantien dækker ikke i så fald. Såfremt Shootmaster ikke anvendes i længere tid, bør den henlægges på et tørt sted, med batterierne udtaget. |  |
Pris: 1.850,-
Kontakt os via e-mail mail@huntershouse.dk