25-06-2023 14:46:08

Fransk M.1822 musketkarabin. Varenr.: 21742

Fransk M.1822 musket. Også benævnt M1822/48/61.
De mange modelår henviser til året hvor geværet er modificeret her til lands.

Den danske hær indkøbte i lyset af oprøret i Slesvig Holstein - 20.000 stk. af disse geværer i Frankrig.
Geværerne var oprindeligt flintlåsgeværer. De blev ombygget til perkussionsgeværer før leverancen til Danmark i 1848.
Geværerne blev hovedbevæbningen i krigen 1864.


Låsen er tydeligt stemplet i to linjer:
Mer Rle
de Mauzig samt nummer: 892  Det var et af de Royale rustkamre (fabrikker) i Frankrig
Aftrækkerbøjle, låseblik, pibe og kolbekappe med samme serienummer.= A3321
Forreste løbsbeslag er stemplet: R7091
Pibelængde 62 cm. totallængde 100 cm.
Den originale messingplade i skæftet er uden afdelingsmærker - eller også er det vendt om.

Karabinen er forsynet med et galgeviser ala Remington 1867 eller Enfiels 1853.

Ved bagladernes fremkost, blev forladegeværerne ofte solgt billigt. En karl på en gård, ville ikke være i stand til at købe et dobbeltløbet jagtgevær til patroner. Det ville  måske være 10-15 årslønninger. Lønnen var beskeden, men der var kost og logi.
Det ville dengang, hvor man var lykkelig for at arve brugt gangtøj, Det var små kår.
Derimod kunne man anskaffe at udfaset gevær til en skikkelig pris. Med lidt behændighed og måske hjælp fra smedens lærling, få geværet gjort brugbart som forlader igen.
Dengang var jagten fri og madmor blev glad hvis man kom hjem med en hare.
Der var ikke så mange fornøjelser i øvrigt. Der var høstfest, jul og påske.
Der var ingen radioer, TV eller andet man kunne bruge fritiden på.


Metaldelene med en lidt ulden patina men stadig dekorativ med alderssvarende patina.
Håndslidt, original, mangelfuldt og historisk interessant fra en svunden tid..

Karabinen kræver ikke tilladelse - der er ingen opbevaringskrav - den vil kunne pynte på enhver væg. Mere end 200 års militær- og jagthistorie.

 

Pris: 2.450,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk

Indkøbsliste